Vil du være vores nye praktikant inden for kommunikation og events?
Brænder du for kommunikation, markedsføring og events? Og har du lyst til at få praktisk erfaring i en kommune, der arbejder tæt sammen med de lokale uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet? Så er en praktikplads hos Uddannelsesby Hobro måske noget for dig!

Brænder du for kommunikation, markedsføring og events? Og har du lyst til at få praktisk erfaring i en kommune, der arbejder tæt sammen med de lokale uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet? Så er en praktikplads hos Uddannelsesby Hobro måske noget for dig!
Uddannelsesby Hobro er forankret i Mariagerfjord Kommune og bygger på et stærkt samarbejde med det lokale erhvervsliv og områdets uddannelsesinstitutioner. Vi arbejder for at tiltrække og fastholde uddannelser i Hobro og for at skabe attraktive og levende ungemiljøer, hvor eleverne og de studerende selv er med til at sætte dagsordenen. Som praktikant hos os får du mulighed for at øve dig på mange forskellige kommunikationsopgaver, og dine inputs og idéer vil vægte højt.
Du får:
- Mulighed for hands-on erfaring med forskelligartede kommunikationsopgaver som nyhedsbreve, sociale medier, PR, video og webkommunikation.
- Medansvar for planlægning, afvikling og formidling af et større event.
- Stor fleksibilitet. Praktikforløbet kan tilpasses dine interesser og din faglige profil, så du får mest muligt ud af din tid hos os.
- Et indgående kendskab til kommunikation i en offentlig kontekst, hvor du arbejder tæt sammen med både erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.
- Mulighed for at udvikle dine samarbejds- og projektstyringsevner i en dynamisk organisation med højt engagement.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation eller journalistik.
- Har flair for formidling via forskellige kanaler og platforme og evt. har erfaring med grafisk opsætning og videoredigering.
- Har stærke skriftlige kompetencer.
- Er nysgerrig, lærevillig og klar til at tage ansvar for egne opgaver.
- Interesserer dig for uddannelsesverdenen og har lyst til at bidrage til at skabe stærke ungemiljøer.
Praktisk information
Praktikperioden er som udgangspunkt 3-4 måneder med start i september (start og slut tilpasses dit studieforløb). Praktikken er ulønnet og på fuldtid, men vi er fleksible i forhold til tilpasning til eventuelle studiekrav.
Uddannelsesby Hobro er forankret i Sekretariatet for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked i Mariagerfjord Kommune, men har en bred berøringsflade såvel internt i kommunen til andre fagområder som eksternt til uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Vi har kontor i Hobro, og som praktikant får du kontorplads sammen med projektlederen for Uddannelsesby Hobro.
Her bliver du en del af den daglige drift og får tæt sparring og indsigt i arbejdet med at udvikle uddannelses- og ungemiljøet i Hobro. Afhængigt af dine ønsker, har du også mulighed for at blive en del af Student Hub Hobro, som er et fagligt og socialt fællesskab for praktikanter tilknyttet institutioner og virksomheder i Mariagerfjord. Her er der mulighed for erfaringsudveksling og idéudvikling med andre studerende på tværs af fagligheder.
Ansøgning og samtaler
Send din ansøgning, CV og evt. eksempler på tidligere kommunikationsarbejde senest den 23. juni.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder for Uddannelsesby Hobro Helle Dalsgaard Pedersen på: help2@mariagerfjord.dk / 2449 6434.
Samtaler forventes afholdt den 30. juni.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.