Gå til hovedindhold

Flere unge vælger Mariagerfjord

Stadigt flere unge tager deres ungdomsuddannelse i Mariagerfjord. Siden 2022 er andelen steget med over 18 procent, og 10. klasse hitter også: Andelen, der tager 10. klasse lokalt, er vokset med 60 procent. Samtidig vil 8 ud af 10 anbefale en ungdomsuddannelse her hos os – et stærkt signal om trygge rammer, nærvær og kvalitet.

11. aug. 2025

Indhold

    Mange forskellige veje at gå 

    Hobro rummer syv uddannelsesinstitutioner med mere end 30 uddannelsesudbud – fra gymnasiale retninger til erhvervs- og videregående uddannelser. MF10 er også blevet et stærkt lokalt springbræt, hvor tilbud som gymnasieklassen, erhvervsklassen og fodboldklassen lokker de unge. 

    En lokal undersøgelse fra foråret 2025 viser, at det sociale miljø vægter højt, når unge skal vælge ungdomsuddannelse, og at relationerne til både klassekammerater og undervisere motiverer de unge til at møde op. Samtidig er flertallet godt tilfredse med at være ung i kommunen, og mange oplever, at særligt sommerens mange aktiviteter og mødesteder samler og styrker fællesskabet. 

    Uddannelsesby Hobro ønsker alle, der begynder på ny uddannelse i disse uger, et stort tillykke og held og lykke!