Gå til hovedindhold

Campus Hobro

Forestil dig et campusområde midt i centrum med plads til 1.000 elever og studerende, masser af liv og inspirerende rammer for din uddannelse. Mariagerfjord Kommune og nogle af de lokale uddannelsesinstitutioner er gået sammen om at gøre visionen til virkelighed.

Indhold

    Hvorfor Campus Hobro?

    Målet er at samle forskellige ungdoms- og videregående uddannelser ét sted i et inspirerende miljø, hvor du kan nørde dit fag og være en del af et stærkt studiefællesskab. Her vil der blive plads til alt fra blandt andet gymnasieelever, tømrerlærlinge, SOSU-elever til finansøkonomer.

    Følg med bag kulisserne

    Et projekt i denne størrelse kræver mange vigtige beslutninger. Hvis du er nysgerrig på, hvordan processen skrider frem, og hvilke skridt der bliver taget, kan du følge med i de politiske udvalgs dagsordener. Her kan du se præcis, hvad der bliver diskuteret, og hvordan fremtidens campus bliver formet.

    Følg den politiske behandling af planerne for Campus Hobro.

    Fakta om det nye campus

    Bag planerne for Campus Hobro står HEG - Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, SOSU Nord, Erhvervsakademi Dania, FGU Himmerland og Mariagerfjord Kommune. Det støttes af Mariagerfjord Byråd, Regionen og lokale donorer som Sparekassen Danmark Hobro Fonden.