Gå til hovedindhold

Lærke Marie Børgesen, Social- og sundhedsassistent

Lærke har altid vidst, at hun ville hjælpe andre, der har udfordringer, de ikke selv kan klare. Derfor var uddannelsen til social- og sundhedsassistent hos SOSU Nord det oplagte valg.

Indhold

    For Lærke, der bor i Hadsund, var Hobro det oplagte valg i forbindelse med uddannelse. Busforbindelsen var simpelthen bare bedst her, og det betyder noget for at få hverdagen med lektier, venner og skole til at gå op.

    Selve valget af uddannelse var ikke helt så oplagt – og så alligevel. For Lærke har nemlig altid vidst, at hun ville arbejde med mennesker. Efter et langt sygdomsforløb som barn ved hun, hvad det vil sige, at der er nogle til at hjælpe, når man ikke selv kan.

    Men hun var faktisk i tvivl – skulle det være stx eller social- og sundhedsassistent, for planen er at ende som sygeplejerske. Valget faldt på social- og sundhedsassistent, fordi hun ved, at hun lærer godt, når hun får tingene i hænderne – og det gør man på uddannelsen til social- og sundhedsassistent.

    På grundforløbet i Hobro var undervisningen meget mere end at lytte til lærerne i klassen. Lærerne var rigtig gode til at omsætte fagene til aktiviteter, og det kunne jeg rigtig godt lide.

    Lærke Marie Børgesen, SOSU Nord

    Lærerne ved, hvem du er

    For Lærke har den tætte kontakt med lærerne også været et stort plus.

    ”Vi kunne altid komme til lærerne uanset om vi havde brug for at vende noget omkring skolen eller privat – vi havde en tæt kontakt, og det gav tryghed”.

    Derudover var lærerne også lydhøre i forhold til planlægning af undervisningen og fx ændre planer eller måden at arbejde med tingene på. Det gav Lærke følelsen af at blive hørt og set – og det var vigtigt.

    Flere grundforløb

    I Hobro kan man tage flere grundforløb og indimellem var der fælles aktiviteter sammen.

    ”Vi lærte ikke hinanden så godt at kende, men det gav et godt studiemiljø, og det er da rart, at der er flere unge samme sted”.

    Fremtiden

    Lærke går nu på hovedforløbet på SOSU Nord i Aalborg, hvor hun indtil nu har været i praktik i ældreplejen. Når hun er færdig med sin uddannelse, er planen stadig at læse videre til sygeplejerske, men hun vil dog gerne ud at have nogle års erfaring først – gerne fra psykiatrien.

    Forrige Næste