Spar Nord Fonden støtter fællesskaber, hvor flere er sammen om at lære, lege, udvikle, hjælpe, udfordre, samarbejde og bidrage, for samtidig at vokse og opleve. Spar Nord Fonden har rødder i fællesskabet, og derfor vægtes det højt, at Fondens donationer styrker sammenholdet i lokalsamfundet og gavner små som store fællesskaber
Fokus på kultur
Alle skal have mulighed for at møde kunst og kultur. Derfor prioriterer Spar Nord Fonden projekter, hvor nyskabende, berigende og opløftende kulturelle oplevelser formidles så bredt som muligt - og til befolkningsgrupper, som normalt ikke bruger og stifter bekendtskab med kulturlivet.
Fonden lægger især vægt på formidling til børn og unge og prioriterer projekter, der inspirerer mennesker til at være skabende.